Forårsbibelskole med Leif Petterson
Et nyt liv i helligånden
Kan du og jeg opleve et NYT liv i Helligånden, eller er det kun for enkelte "åndelige" mennesker ? Kan du og jeg høre Gud tale, og kan vi erfare Helligånden i dag ? Hvorfor nøjes med lidt , når du kan få hele pakken ?
Alligevel lever mange af os, som om det stadig er det Gamle Testamentes tidsalder, hvor det kun er de få, som oplever det åndelige liv. Men bibelen siger, at vi alle kan få et nyt liv i Helligånden, hvor Gud vil forvandle os, bruge os og lede os, på en overnaturlig måde.
Onsdag d. 08 februar: Et nyt liv i Helligånden: En ny tid
Onsdag d. 22 februar: Et nyt liv i Helligånden: Åndens frugt
Onsdag d. 07 marts: Et nyt liv i Helligånden: Åndens kraft
Onsdag d. 21 marts: Et nyt liv i Helligånden: Åndens ledelse i hverdagen
Alle dage kl. 19,00
Sted: Aars Frikirke, markvænget 11 9600 Aars
Profil: Leif Petterson
Leif har været præst i Kolding Kirke Center (pinsekirken) siden 2008. Derudover underviser han jævnligt på Mariager Højskole i en bred vifte af forskellige fag, hvor han også er ansvarlig for Harvest Bible College med tilbud om en teologisk bachelor- og en masteruddannelse
Han har en Bachelor i teologi (BA Min) fra Harvest Bible College, og har taget en teologisk Master (Mth) ved Spurgeons College i London. Leif har tidligere været ungdomspræst i Pinsekirken i Aalborg og lærer på Efterskolen Frydensberg. Han brænder for at udruste kirken til dens mission, prædike, undervise og betjene mennesker profetisk.
Leif er gift med Birgitte og har to børn, Sebastian og Julie. Han elsker at spise god mad sammen med venner og at tage ud i naturen, gerne med løbeskoene på. Hjemme kan han li’ at spille hyggejazz på klaveret, se en god film og hygge sig med sin familie!


