Ord til opmuntring

Vi kan alle trænge til et opmuntrende ord. Bibelen er heldigvis fuld af dem, især Salmernes bog og Det ny Testamente. Læs her:

I Salme 139, vers 13-18 beder kong David:
Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. Jeg takker dig, fordi
jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud!
Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det  skjulte, blev vævet i jordens dyb.
Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet. 
Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud! Tæller jeg dem, er de flere end sandet, bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.

Og i Salme 139, 5-6
…bagfra og forfra indeslutter du mig, og du lægger din hånd på mig.
Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.

Paulus skriver i Romerbrevet 8,35-39 i Det ny Testamente:
Hvem vil kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angst eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd? 
For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget
kommende eller kræfter, eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Og Johannes i sit første brev, kap. 3, vers 1:
Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!

Videre i 1 Joh 5,1:
Enhver, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud.

Og 1 Joh 5,4:
For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro.