Dit rige komme.

Når vi i Fadervor beder denne bøn: Dit rige komme, er det så ikke hvad vi ønsker.

Men hvordan kan vi være et redskab i Guds hånd til at dette kan ske?

Først læser vi 2. Krøn. 7. 13-14
Hvis jeg lukker himlen, så der ikke kommer regn, hvis jeg befaler græshopper at æde landet, eller hvis jeg sender pest over mit folk, og mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land.  Ja, mine øjne skal være åbne og mine ører lytte til bønnen på dette sted. 

Man kan høre Guds hjerte banke bag dette vers.
For sit folk, for os, for Hans sag her på jorden.
Det er ikke en løftet pegefinger, ikke bare kom her så skal jeg ordne jer, ikke fordømmende ord.

Nej, det er et kærligt kald fra Gud, han elsker os og vil gennemføre sin plan gennem os, Han elsker os og den verden der er fortabt.

Han har bundet sig til at arbejde gennem sit folk, derfor kalder han os til sig selv, til omvendelse.
Det må smerte Guds hjerte at se så mange af Hans børn være Ham overhørig, når Han kalder til et liv i sejr og overflod.

Der kræves så lidt af os, en overgivelse, og Gud vil gøre værket i os.

I lignelsen om den fortabte søn, hører vi om en far der løb sin søn i møde, da han vendte hjem igen, efter at have levet langt væk fra faderhuset.  Gud løber os i møde når vi alvorligt søger Ham, i bøn i overgivelse.
1
Gud er ”rund til at forlade” står der et sted, så vi behøver ikke  ”skjule os” for Ham eller føle skam og mindreværd eller hvad vi ellers kan føle og holde os borte fra Hans nærvær som Adam og Eva gjorde, fordi de havde været ulydige mod Gud.

I Kristus kan vi frit komme frem med løftet pande, ind for Ham til enhver tid, og finde ”nåde og hjælp”.
Gud ønsker mere end noget at overdænge os med liv, gaver og tilgivelse.

Vi ved godt det her, hvad er det så der gør at vi ikke rigtigt kommer nogen vegne som kristne, at Gud ikke bliver mere virksom igennem os, at Guds rige ikke kommer ned iblandt os, at vi er ”barnløse”.

Ligger svaret i det vers vi lige læste?  At vi ikke ydmyger os, vender om, og søger Hans ansigt. Er det det Han kalder os til. 
Det er der nok ingen tvivl om, det er jo Guds ord til os.

Eller er det fordi vi egentlig ikke rigtigt har set hvem Han er. At vi ikke kender Ham?  Og dermed brænder for at gøre Ham kendt.

I Fill. kap 3 vers 7-14 står der:  Men det, der engang var mig fordele, det har jeg for Kristi skyld lært at regne for tab. Ja, jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre. For hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, der fås gennem loven, men med den, der fås ved tro på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen, v. 10 og for at jeg må kende ham og kraften i hans opstandelse og fællesskabet med ham i hans lidelser, så jeg bliver lig med ham i hans død, 
v. 11 om jeg dog måtte nå frem til opstandelsen fra de døde. V. 12 Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunne gribe det, fordi jeg selv blev grebet af Kristus Jesus. V. 13 Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men ét gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, v. 14 jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus.

Kan grunden til denne mangel på Guds nærvær blandt os være at vi glemmer at glemme hvad der er bagved, at vi glemmer at tilgive os selv og andre. At vi glemmer at få renset ud..
Svaret må vi finde ind for Guds ansigt hver især.

Uden en sådan rensnings og overgivelses proces er det ikke til at komme ind i det tætte forhold til Gud, hvor man oplever opstandelseskraften, som der tales om her.

Det er nødvendigt at vi individuelt søger hans ansigt, gir` os tid ind for ham, så han kan tale personligt til os.
Som der står: ”ydmyger os, beder og søger Hans ansigt og vender os om fra vore onde veje,”  så kommer løftet: så vil Han høre os tilgive os og sende lægedom.

Det er et tilbud fra Gud til os personligt og også til os som menighed.

Han vil ikke bare møde os, men også læge vort land.
Manifestere sig, sende Guds rige ned til os.

Der findes byer Gud besøger, når menigheder omvender sig og søger Hans ansigt.

Han ikke bare besøger de steder, men Han leder hele byer til omvendelse, forvandler jorden så afgrøder mangedobles, kriminalitet forsvinder, vandet i søer og vandløb renses og meget mere.

Er vi villige til at betale prisen, at søge Guds ansigt, at ydmyge os ind for Ham, at omvende os fra vor ligegyldighed, lunkenhed,
for at opnå de forjættelser der her omtales, at Guds rige må komme til vore byer til vort land. Må Gud hjælpe os dertil.

Vi må nok indstille os på at disse ord fra 2. Krøn. 7.14 er vigtige ord, hvis vi vil være med i det Gud vil gøre i vort land i årene fremover. Hvis vil vil se og opleve Guds rige komme.